Spring til indhold

Superhelte - Mission: Red julen (julemusical)

Teater: Skuespil

"SUPERHELTE - MISSION: RED JULEN"Efter de sidste to års rekordsættende succeser med julemusicalerne "Julemysteriet" og "Hvor hulen er julen?", kan du nu glæde dig til Musicalteatrets næste julemusical "Superhelte - Mission: Red julen" - en hyggelig,.

Underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som opføres i KU.BE på Frederiksberg d. 23. november - 22. december 2024 og varer ca. 60 minutter. Køb billetter nu!"Superhelte - Mission: Red julen" er Musicalteatrets syvende julemusical og er en eventyrlig og morsom teateroplevelse, fyldt med fantastiske sange og farverige figurer! Forestillingen handler om ægteparret Uffe og Karin Heltemand, der hver især har en hemmelig superhelteidentitet - også over for hinanden. Som FryseFætteren og StyrDigLigePigen er de vant til at redde verden og får tit en hånd fra deres hjælpere, Synnøve F. og Ingvild. En dag dukker en superskurk fra Uffe og Karins egen barndom op igen - den onde Teddy Bamsefar, også kendt som MundHuggeren. Han har en tarvelig plan sammen med sin hjælper Snort om at stjæle alle julegaver (og ikke mindst bamser) fra børn i hele verden, så ingen børn kan få en glædelig jul igen. Uffe og Karin lægger en superplan om at få stoppet Teddy Bamsefar én gang for alle - men det er ikke lige så nemt, som man skulle tro... Lykkes det FryseFætteren og StyrDigLigePigen at redde julen for alle børn i verden, eller vil MundHuggerens udspekulerede plan triumfere?Hør sangene allerede nu!Hele soundtracket fra forestillingen er tilgængeligt på YouTube. Lyt til alle sangene på YouTube her: bit.ly/superheltesange Om billetsalget
Billetterne er unummererede og koster 85 kr. stk. + gebyr for alle børn/voksne (uanset alder). Har du købt billetter og ønsker at få dem refunderet, hvis du hellere vil se forestillingen på et andet tidspunkt/dato, bedes du senest 3 dage før den forestilling, som du oprindeligt har købt billetter til, kontakte Musicalteatrets billetafdeling (og oplyse købers ordrenummer eller email samt spilledato/tidspunkt på dit oprindelige køb) på: billet@musicalteatret.dk - Musicalteatret vil derefter kontakte Billetto om af få dine billetter refunderet, så du kan købe nye billetter til det spilletidspunkt, som du foretrækker i stedet. Billetterne kan ikke ombyttes direkte (kun refunderes), og Billettos købsgebyrer tilbagebetales ikke ved refundering.

Kørestol-pladser
Det er muligt for publikum i kørestol at se forestillingen "Superhelte - Mission: Red julen" - du skal blot kontakte Musicalteatret og høre, om der er flere ledige kørestolspladser på den ønskede dag, da der er begrænset plads til de individuelle forestillinger. Er der plads, skal der derefter blot købes en almindelig billet, og Musicalteatret har så noteret, at du/I ankommer i kørestol, og vi sørger for, at der så er gjort plads til dig/jer. Kontakt Musicalteatret angående kørestol-forespørgsler på: billet@musicalteatret.dkBag "Superhelte - Mission: Red julen"Manuskript: Rasmus Mansachs.Sange: Richard Magistrado.

Om KU.BE
"Superhelte - Mission: Red julen" bliver opført i KU.BE (se billedet ovenfor), som er et Kultur & Bevægelseshus, der åbnede dørene i 2016 til et fantastisk, opfindsomt byggeri for børn og voksne i alle aldre, fyldt klatrestativer, rutsjebane og meget andet. KU.BE ligger på Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg ved det store transport-knudepunkt Flintholm st. Metrolinjerne M1 og M2, S-toglinjerne C, F og H samt buslinjerne 9A, 10, 21, 26, 31, 37 og 142 kører i nærheden af spillestedet.

TIL DE VOKSNE: Glæd jer til Årets Danske Musicaloplevelser 2024+2025!
Gå ikke glip af Musicalteatrets genopsætninger af den populære danske musical, "VI MALER BYEN RØD: THE MUSICAL", samt den selvstændige opfølger, "VI MALER BYEN RØD: THE MUSICAL 2". Begge forestillinger er fyldt med de største hits gennem tiderne fra Dansk Melodi Grand Prix! "Vi maler byen rød: The Musical 1+2" opføres på Folketeatrets Store Turnéscene i henholdsvis april 2024 samt april/maj 2025 og er egnet fra 10 år og op. Læs mere og køb billetter på Billetlugen nu: bit.ly/musicalbillet.