Spring til indhold

Aktiv familieferie på Kragerup Gods

Diverse: For børn

Tag familien med på en 3-dages aktiv sommerferie i naturskønne omgivelser på Kragerup Gods. En ferie med børn og plads til både aktiviteter og afslapning vil med sikkerhed skabe gode og dejlige minder.

Skal årets sommerferie bruges i Danmark, så overrask familien med et skønt og aktivt godsophold hvor aktiviteter for alle aldre er inkluderet. På Kragerup Gods er der plads til at slappe af og tage et afbræk fra hverdagen. Under jeres ophold kan I hoppe en tur i poolen, dase på de hyggelige værelser, spise lækker mad i Restaurant Blixen eller gå på opdagelse i Kragerups Aktivitetspark - i familiepakken er turpas til flere aktiviteter nemlig inkluderet!

Tag på eventyr i aktivitetsparken og prøv Go Bounce, hvor I kan brænde en masse energi af, udfordr hinanden i en venskabelig konkurrence på fodboldgolfbanen, prøv at løse mysteriet om Stuepigens Hemmelighed eller tag en tur rundt om godset i kano. I har fri adgang til alle disse aktiviteter på første og anden dag i jeres ophold.

Nyd sommerferien i Danmark med børnene og få sjove oplevelser, hyggeligt samvær og smuk natur krydret med lidt udfordringer for hele familien!

Læs mere her: kragerup.dk/godset/ophold/familieferie-paa-godset.