Spring til indhold

Italien VS Spanien - De Olympiske lege i vin

Diverse: Gastronomi

Battle og vin: Spanien - Italien. Smagningen bliver kommenteret af Nana Wad og Morten Wulff. Vi skal jo til det før eller siden - Ikke sandt?. OL er over os, Vingegaard skal forsvare trøjen i Touren, og uanset vejret.

Bliver det en af den slags somre - en sportssommer. Vi kan lige så godt

komme i stemning med det samme, så hvorfor ikke lave en konkurrence

i disciplinen vinsmagning mellem 2 europæiske mastodonter, nemlig

Italien og Spanien. I modsætning til andre discipliner kan der sjældent

udnævnes en klar vinder i den slags konkurrencer, for dommerpanelet

består af deltagere med vidt forskellig smag. Derfor kan det jo godt være

sjovt, og ikke mindst lærerigt.

Støvlelandet med sin charme, selvtillid og altid gode smag, er

danskernes foretrukne hvis man skal tro på tal fra Danmarks Statistik.

På den anden side står folket og vinene fra den Iberiske halvø der med

sit lidt støvede og meget misforståede postdiktatoriske image, og som

dækker over en sand guldgruppe af gastronomiske produkter der

befinder sig i den absolutte superliga, og det endda på verdensplan.

De mest kendte spillere på banen bærer naturligvis navne som Barolo,

Rioja, Chianti og Cava, men på midtbanen vil vi møde en række mere

ukendte spillere der meget nemt kan komme til at spille hovedrollen i

kampen.

Der smages på 8 vine, 4 fra hver nation. Nana Wad er træner på det

Italienske landshold og Morten Wulff træner spanierne.