Spring til indhold

Mozart Requiem og Vesper i Store Magleby Kirke

Musik: Klassisk

Mozart-mesterværker med Københavns Kantatekor. Københavns Kantatekor- og orkester præsenterer en uforglemmelig oplevelse med opførelsen af Mozarts Requiem & Vesper.

Disse to mesterværker af Wolfgang Amadeus Mozart er blandt hans mest ikoniske og elskede kompositioner.
Requiem er et "hit" - kendt og elsket af mange og et af hans mest betydningsfulde værker. Det er komponeret i Mozarts sidste leveår og er berømt for sin dybde og dramatik, fyldt med følelse og åndelig intensitet og en fejring af det menneskelige drama i mødet med døden, samt en hyldest til den guddommelige nåde.
Vesper er en anden perle fra Mozarts repertoire, der også bærer hans umiskendelige musikalske signatur. Mozarts smukke værk til tekster fra salmernes bog med den utroligt kendte og smukke Laudate Dominum for solosopran og kor som største hit, men som næsten al Mozarts musik er det skønheden fremtrædende i hele værket.
De professionelle solister annonceres senere. Københavns Kantatekor- og orkester bliver som sædvanlig dirigeret af Torben H.S. Svendsen.