Spring til indhold

Farmercamp på Bygholm Landbrugsskole

Diverse: Andet

Er du farmernørd? eller bare vild med dyr og natur? Så er Bygholms farmercamp lige noget for dig! Store maskiner, husdyr, nye kammerater, sport og go' mad. På Bygholm har vi opskriften på en perfekt sommeroplevelse for dig, der er mellem 11 og 17 år. Far.

Vigtig info!
For dig, der er 11-17 år
Tid: Mandag til torsdag i uge 27
Sted: Bygholm Landbrugsskole
Pris: 1700 kr. - prisen er inkl. kost, logi, alle oplevelser, en turrygsæk, en vandflaske og en t-shirt.

Tilmelding her: https://danskelandbrugsskoler.nemtilmeld.dk/331/

Det kan du glæde dig til:

Ekstra gas på maskinerne
Er traktorer og andre maskiner lige dig? Så skal du da være med til at skille motorer ad i motorværkstedet og selvfølgelig prøve vores højteknologiske GPS-styring af traktorer og andet teknologi. Er du over 16 år og har traktorkørekort, har du selvfølgelig chancen for at køre selv.

Vild med dyr
Hvis du er vild med dyr, så er du havnet det helt rigtige sted.
På Farmercamp arbejder vi i stalden hjemme på skolen. Og så tager vi på gårdbesøg, så du får set og oplevet meget forskelligt.

Fart på - også om aftenen
Der er fuld fart på både i dagtimerne og om aftenen. Vi har forskellige aktiviteter både på skolen og ude af huset. Så der er absolut ingen fare for, at du og dine nye kammerater kommer til at kede jer!

Du kommer til at lære en masse andre unge at kende, der er vilde med de samme ting som dig. De fælles oplevelser, I får på Farmercamp er det perfekte afsæt for nye venskaber.
Du møder selvfølgelig også nogle af Bygholm Landbrugsskoles dygtige lærere og skolens fantastiske kok laver din mad. Sammen sørger vi for at gøre campen til din fedeste sommeroplevelse.

Vi glæder os allerede til at møde dig på Farmercamp!

Var du med sidste år?
Hvis du har været med på Farmercamp før, har du sikkert lyst til at komme igen. Vi har selvfølgelig nye ting på programmet, så der er mange nye oplevelser, du kan glæde dig til.