Spring til indhold

Marie Carmen Koppel julekoncert

Musik: Andet/Ukendt

Musikken er for Marie Carmen Koppel noget af det bedste ved julen.

Derfor er hun igen i år på sin traditionsrige juleturne, der bringer hende rundt i landet, hvor hun hvert år synger julen ind for et trofast publikum med amerikanske carols og juleklassikere. Julen har en ganske særlig plads i Marie Carmen Koppels hjerte. Og den amerikanske jul tog hun for alvor til sig, da hun i to år boede i New York, og som den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Broooklyn. For Marie Carmen Koppel rimer juletiden med nærhed, kærlighed og refleksion over tilværelsen. Det er en tid til at samles og at tænde lys i mørket. Men mens mange nyder tiden med deres kære, er andre ensomme i julen. Juletiden bør derfor give tid til omtanke og medmenneskelighed, mener hun. For julen handler om at dele de gode ting. Om julekoncerten: Kirken fyldes med lun julestemning musikalitet på internationalt niveau, når Marie Carmen Koppel fortolker alle jule klassikerne som bl.a silent night, White Christmas og Have Yourself a Merry Little Christmas. Tid: Onsdag den 29. november kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 18.30. Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 310 kr. Billetforsalg: Ticketmaster.