Spring til indhold

Julebryg, flæskesvær & guidet rundvisning

Udstilling: Omvisning

Vi varmer op til december måned med en velskænket juleøl, flæskesvær, kryddernødder og en guidet rundvisning.

Der er i forbindelse med billetkøbet mulighed for at tilkøbe en god portion af køkkenets oksegryde, som kan nydes ved de opstillede ståborde efter rundvisningen. Vi starter rundvisningen med at se en film, hvor du hører historien om Gubsø Garage og følger byggeprocessen. I filmen møder du også garagens personale, som alle er drevet af en kæmpe passion for deres håndværk. Under filmen kan du nyde Gubsø Garages specialfremstillede julebryg og snacke i flæskesvær og kryddernødder. Efter filmen viser vi dig rundt i vores omfattende biludstilling, som består af én af Europas fineste samlinger af Bugatti-biler fra 1920'erne og frem til krigen, hvor fabrikken blev beslaglagt af tyskerne og en turbulent tid startede. Der vil også være mulighed for at se andre bilmærker f.eks. Porsche, Alfa Romeo, Cisitalia, Delage og Delahaye, hvor nogle af dem kun er produceret i ganske få antal og derfor er yderst sjældne. Herefter går turen ind på de seks forskellige værksteder som normalvis er lukket for besøg. Her får man mulighed for at se og høre om de gamle håndværk og se de igangværende renoveringsprojekter, mærke den nostalgiske stemning og ikke mindst nyde indretningen, som er inspireret af Bugatti-fabrikken i Frankrig. Hele rundvisningen inkl. filmfremvisning varer halvanden til to timer alt efter spørgelyst og er en blanding af levende fortællinger, fyldt med røverhistorier! 370,- ekskl. ordregebyr (10,-) Inkluderet i prisen 1 juleøl, flæskesvær og kryddernødder & guidet rundvisning. TILKØB. 1 portion juleøl-braiseret okse med knuste kartofler & persille. Hertil en valgfri flaskeøl eller sodavand. Tilkøbsmodulet aktiveres når handler billetter til rundvisningen. Pris pr. person: 125,-.