Spring til indhold

Seniorhøjskole Ballerup Torsdag

Diverse: Foredrag

Torsdag d. 26. september - Cand. phil.i kunsthistorue Michelle Garnier, Karen Blixen, en fantastisk skæbne. Karen Blixen er kendt såvel i Danmark som i udlandet som forfater, bl.a. fordi flere af hendes fortællinger er filmaseret.

Den seneste er Ehrengard af Bille August. I foredraget fortælles om, hvordan Karen Blixen brugte sine fantastiske og anderledes livserfaringer i sit forfaterskab og om hendes mange år i Afrika. Vi vil høre om "Den Afrikanske farm" og "Skygger på græsset", om hendes hjem Rungstedslund til "Babetes gæstebud" og andre eventyr. Michelle Garnier er kunsthistoriker og har i mange år arbejdet på Karen Blixens Museet som formidler og foredragsholder. Hun arbejder p.t. på Davids samling.

Torsdag d. 3. oktober - Arkæolog og forfatter Hanne Fabricius, Mødested: Halmtorvet 6
Istedgade overgi'r sig aldrig. Yverfrikadeller og offentlige fruentimmmere
Gå på 1½-times byvandring med Hanne Fabricius gennem Istedgade og hør de fantastiske historier om artisterne på Vesterbro. Fornem smagen af de berømte yverfrikadeller i Fru Larsens stegekælder. Se huset, hvor prostitutionen startede i 1906. Vi skal stå oven på den rørlagte Stinkende Rosenå, Christian den 4.s voldgrav, og høre om Folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi'r sig aldrig" stammer. Vi slutter ved Eskildsgade, hvor de offentlige fruentimmere indtil 1906 huserede sammen med en flok missionærer. Mon det var her, at udtrykket "missionærstillingen" opstod?

Torsdag d. 10. oktober - Musiker og musikjournalist Per Wium , Beatles for alle
Per Wium fortæller underholdende om The Beatles med focus på deres musik. Vi lytter til masser af musikeksempler undervejs. Her i 2024 er det 60 år siden gruppen spillede to koncerter i Danmark og ligeledes 60 år siden filmen og pladen "A hard days night" udkom. Vi skal tale om de to begivenheder og om The Beatles dér i 1964! Per Wium er musiker, musikjournalist og forfatter til bogen "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik"

Torsdag d. 24. oktober - Forfatterne Pernille Plaetner og Marianne Rohweder, Det er aldrig for sent
Vi var begge over 60, da vi debuterede som krimiforfattere. Børn, økonomi og tid var på plads, så drømmen kunne realiseres. Det er foreløbig blevet til fire bøger i successerien om politiassistenten i provinsbyen, Martha Munk. Vi tager tillhørerne helt med ind i maskinrummet, fortæller om bøgerne, vores samarbejde og et livslangt venskab, der har fået ny luft under vingerne.

Torsdag d. 31. oktober - Emil Møller Christensen, Fra Morten Korch & Far til fire til Olsenbanden & Klaus Rifbjerg. Danske spillefilm 1956-1976
Dansk film oplever en mærkbar udvikling mellem 1956-76. Det er fortællingen om en filmkunst i skyggen af et samfund under forandring. Udviklingen fører til en mangfoldig filmkultur: Fra Morten Korch-filmenes velkendte stemning til nye modernistiske film. Dagens foredragsholder er Emil Møller Christensen, der er cand.mag. i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet. Trods sin forholdsvis unge alder - 28 år - har Emil gennem en lang årrække haft en særlig interesse for danske film, filmfolk og skuespillere. Emil fortæller med vid og nærvær om en spændende periode i dansk film.

Torsdag d. 7. november - Steven Hart, De Dansk Vestindiske Øer og gospel
Et historisk musikalsk foredrag om Danmark som kolonimagt især på De Dansk Vestindiske Øer og med tråde til samtiden. Helt unikt formidler Steven Hart også historien med sange som Kumbaya My Lord og Amazing Grace. Steven Hart har optrådt som sanger og foredragsholder i mere end 40 år. Han var i mange år sanger i Eta Camerons eget gospelkor. Pianist Knud Sandbæk. Mere info på hjemmeside

www.stevenhart.nu

Torsdag d. 14. november - Mag. Art. Rasmus Christian Olsen, Asger Jorn - den vigtigste danske modernist?
Asger Jorns betydning i den nyere danske modernisme kan dårligt overvurderes. Han lærte om surrealismen før krigen i Paris. I besættelsens isolation arbejdede han sig væk fra surrealismen i en mere fabulerende retning. Kunstnersammenslutningen CoBrA er i høj grad Jorns fortjeneste, og efter er CoBrA fortsatte han ad egne veje. Foredraget tegner et billede af en rastløs kunstner, der på godt og ondt altid var på farten.

Torsdag d. 21. november - Henrik Schøneberg, Filosofien Bag Dårlige Vaner
Vi døjer alle med dårlige vaner, men hvorfor har vi dem, hvordan overkommer vi dem, og hvad siger de om tilværelsens beskaffenhed? Med udgangspunkt i hvad filosoffer siden oldtiden har tænkt om dette paradoksale fænomen, og med hjælp fra moderne psykologi og neurovidenskab tegner der sig et billede, der kan hjælp os til at overkomme dårlige vaner og samtidig gøre os mere forstående overfor os selv og hinanden, når vi har svært ved at leve i overensstemmelse med vores bedste overbevisning.

Torsdag d. 28. november - Fotograf Anja Robanke , Mit rullende liv i en autocamper
I foredraget deler jeg en unik indsigt i min rejse mod et minimalistisk liv og den eventyrlige hverdag, jeg lever. Efter at have sagt farvel til huset, bilen og solgt alt, der ikke kunne passe i min autocamper, har jeg fundet ny frihed og glæde. Oplevelsen blev formet af mine rejser til Island og frem kom livsstilen "Work & Travel". Jeg håber at inspirere andre til at forfølge deres drømme med mod og handlekraft. Foredraget er rigt illustreret med billeder og videoklip

Underviser: Annette Sloth Odgaard
Hold: 0424211002.