Spring til indhold

The Bowie Tribute

Musik: Rock/Pop

En kærlighedserklæring til Bowie! Oplev de udødelige hits - Rebel Rebel, Let's Dance, Starman, China Girl, Under Pressure samt selvfølgelig Ziggy Stardust og mange flere - når the BOWIE tribute med nerve, autencitet og international lyd hylder David.

Skulder ved skulder står publikum forventningsfulde i den tætpakkede koncertsal. Lyset dæmpes, og lyden af et damptog fylder rummet: Danske the BOWIE tribute dukker ud af røgen på scenen til de insisterende rytmer og toner af David Bowies ikoniske sang Station to Station. Forsangerens vokal holder publikum i et jerngreb - Bowie fylder rummet, hvis man lukker øjnene, er han der selv. the BOWIE tribute - med karismatiske og velsyngende forsanger Michael Bjørn i spidsen - leverer magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange med energi, nærvær og autenticitet. Europas bedste bud på et Bowie-tribute band spiller med nerve og stor indlevelse sange fra David Bowies enorme katalog af udødelige numre - sange, der for altid forandrede samtidens syn på pop og rockmusik. Bandet hylder et musikalsk ikon - David Bowie - med begejstring og kærlighed! https://youtu.be/pJ8WN31h5ng?si=kt_bZ0yQmvpTA86D.