Spring til indhold

Koncert "Fra vugge til Krukke"

Musik: Folk/Vise/Country

Visens Venner København debuterer søndag den 22. september kl. 15 i Metronomen med temaet "Fra vugge til krukke" - 17 medvirkende, godt to timer med indlagt pause. Billetter til kr. 85 sælges ved døren. For rabatmuligheder, se www.visensvenner-kbh.dk.

Nu kommer også Visens Venner København til Metronomen!

Visens Venner København er en 70 år ung forening, som halvprofessionelt optræder med viser når som helst og hvor som helst. Andre kalder det "sange", men vi fokuserer på at underholde med kendte og ukendte tekster på dansk, hvor melodien smelter sammen med teksten. Oftest har vore arrangementer et tema.

Når vi søndag den 22. september kl. 15 debuterer i Metronomen, er temaet "Fra vugge til krukke".

Nogle af sangene beskriver hele livsforløb, andre slår ned et bestemt sted i livet. Hvad gør du, hvis fyren er skredet fra en rodet lejlighed, og du ikke aner, om han kommer tilbage? Du mærker efter og beslutter dig for at besynge den kærlighed, som er helt din egen, og som han aldrig kan tage fra dig.

Billetter til kr. 85 sælges ved døren. Se vores hjemmeside for rabatmuligheder: www.visensvenner-kbh.dk.