Spring til indhold

Limfjorden Rundt kapsejlads

Diverse: Natur

Er du til friluftsliv, frisk luft, nye udfordringer og fællesskab? Så tag med ombord, når Skonnerten Johanne stævner ud og deltager i nordens største træskibssejlads!

Der kommer hvert år op mod 65 gamle fartøjer for at deltage i sejladsen. Undervejs ligger vi til havn i Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive.

Du vil opleve et imponerende skue i havnene og masser af festivitas.

Ombord på Johanne får du mulighed for at blive en del af besætningen under kapsejladsen.

Du får grundig instruktion af veluddannet personale før og under sejladsen, så sejlererfaring er ikke et krav.

Togtet er inklusiv overnatning ombord i 2- eller 3-mands kamre samt morgenmad, frokost og aftensmad.

Vi stiller naturligvis dyne, pude, sengelinned og håndklæde til rådighed.

Øl, vin og sodavand kan købes ombord.