Spring til indhold

Magien under vores fødder - Udforsk 'Jordsans' på Munkeruphus

Udstilling: Billedkunst

Oplev udstillingen 'Jordsans' på Munkeruphus, hvor du inviteres til at udforske en magisk verden under jorden gennem sanselige behandlinger og skulpturer. Dyk ned i en ny dimension under dine fødder.

En ny kontakt med jorden

I udstillingen 'Jordsans' på Munkeruphus skal du i kontakt med jorden på en måde, du nok ikke har været det før:

Gå ud i Munkeruphus' park og saml ting fra naturen (blade, grene eller andet) og tag det med ind i "træningscenteret". Her kan du få en 'jordsansbehandling' eller give den til en anden. Du skal sanse, dufte, føle og lade dig forsvinde i naturens materialer.

Du kan også prøve 'jordsansskulpturerne' i parken. Her skal du sænke hovedet ned i jorden og sanse, hvad der sker - i jorden og ikke mindst i dig selv.

Læs mere om udstillingen 'Jordsans' på Munkeruphus

En magisk verden under vores fødder

Maria Viftrups udstilling på Munkeruphus tager udgangspunkt i den spændende og nærmest magiske verden, der ligger lige under vores fødder. Jorden er nemlig en organisme med tusinder af levende skabninger, som vi ikke møder eller sanser til daglig.

Gennem 'jordsansbehandlingen' og 'jordsansskulpturerne' bliver du en aktiv del af værket og er med til at forme det med dine oplevelser, sansninger og indtryk.

Professionelle jordsansere og kunstneren Maria Viftrup

Der ligger videndeling, sanseoplevelser og videnskabelig metodik bag udstillingen 'Jordans' på Munkeruphus. 30 forskere, jordbrugere og kunstnere har nemlig mødtes og delt viden med hinanden.

Kunstneren Maria Viftrup har derefter samlet det hele og omdannet det til skulpturer og "behandlinger", hvor du kan gå på opdagelse i jorden og udvikle dine sanser.

Besøg Munkeruphus - Samtidskunst i historisk kunstnerhjem

Kontakt: kunst@munkeruphus.dk / + 45 49 71 79 06.