Spring til indhold

Peter Sommer i haven

Musik: Rock/Pop

Peter sommer "ALENE MED PALLE I VERDEN". Peter Sommer, kun flankeret af sin guitar samt mægtige Palle Hjorth på tangenter. Det bliver en helt særlig aften når de gæster haven bag det lille røde hotel.

Vi på hotellet er ellevilde over at Peter og Palle vender tilbage, her hører de om nogen steder hjemme.

Brundby Hotel er det helt rigtige sted at opleve denne konstellation. Det var netop i hotellets sal for syv år siden at Peter og Palle spillede deres første koncert sammen som duo

Det er altid en hjertevarm musikalsk oplevelse i vente når Peter Sommer gæster det lille hotel. Tidligere har han optrådt i flere forskellige konstellationer, f.eks. flankeret af Gasolin koryfæet Willy Jønsson, og med en akustisk guitar trio, senere med Simon Kvamm i "De Eneste To", med "Tiggerne" og flere gange med Palle.
Med andre ord - Peter og Palle er på hjemmebane!

Lidt information om koncerterne i haven.
Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, snacks, grill, madboder, spiseområder, pallemøbler, boder m.m. Der kan ikke forhånds reserveres pladser og mad m.m. Der vil være 'Summervibes' og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.
Koncerterne starter kl. 19.30
Koncertområdet lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.
Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med.
Der vil være parkerings muligheder som vi henviser til ved ankomst.
Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.
Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.
Vi glæder os SÅ meget og håber du vil med os til koncert i haven.

Peter Sommer er kendt for sit tankevækkende og lyriske univers og for at lægge stemme til store fortællinger om livet og kærligheden på en eminent reflekterende måde. Hans litterære sangtekster er ofte præget af ordspil og hverdagsanekdoter. Han er flere gange blevet belønnet med flere Steppeulv-priser og statuetter ved Danish Music Awards. Anmelderne roser gang på gang Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau og ærlige granskning af den svære kærlighed, mens publikum strømmer til koncerterne rundt om i landet.

Arrangør: Brundby Hotel.