Spring til indhold

Please accept a sunset, Erik Højsgaard

Musik: Klassisk

Program. Fire skitser / Four Sketches (1989-1990) (20"). Essays I-V (2016-2022), (26"). Please accept a sunset (uropførelse 2024), bestilt af ATHELAS (20 min.). Dirigent: Magnus Fryklund.

Erik Højsgaard har præget dansk musikliv i årtier. Som komponist har han skrevet værker til både nationale og internationale ensembler og er blevet opført verden over. Som internationalt estimeret underviser i hørelære på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har han påvirket flere generationer af komponister. Dermed stiller Athelas skarpt på en komponist, der hører til blandt sin generations markante, når de i en monokoncert præsenterer to af Erik Højsgaards hovedværker samt en uropførelse af et helt nyt værk bestilt af Athelas.
Det nye værk, Please accept a sunset, er en række orkestersange for sopran og sinfonietta, der bygger på et virvar af tekstfragmenter fra et bredt udvalg af digtere. Helt centralt i værket står et digt af amerikanske Emily Dickinson, som Højsgaard har haft et helt særligt forhold til siden 1976, hvor han første gang satte musik til et af hendes digte. Det aktuelle digt skrev Dickinson formodentligt til en af sine bekendte, en professor i botanik ved universitetet i hjembyen Amherst. I et brev til ham ledsager hun digtet med de vidunderligt poetiske ord, Please accept a sunset, som gav værket sin titel.
Til koncerten opføres også værkerne Fire skitser og Essays I-V; to værker, der på trods af deres beskedne titler hører til blandt de vægtigste i produktionen. Fire Skitser startede ganske rigtigt som en slags skitser til Højsgaards måske mest berømte værk, operaen Don Juan vender hjem fra krigen, men meget hurtigt antog værket sin helt egen, særskilte musikalske identitet. Essays I-V blev skrevet på bestilling af Athelas og uropført i 2022. Værket er inspireret af den russiskfødte forfatter Joseph Brodskys essays om Venedig - en by, Højsgaard har en særlig forkærlighed for. Værket i sig selv en slags musikalsk essaysamling, der poetisk kredser om den italienske by, hvor historien umådelige spænd mærkes overalt: "vand er et billede på tiden", som Brodsky formulerer det.