Spring til indhold

The Bootleg Beatles

Musik: Andet/Ukendt

Oplev alle de store hits fra The Beatles' mange musikfilm, når The Bootleg Beatles indtager Musikhuset Esbjerg.

For 60 år siden debuterede John, Paul, George og Ringo som skuespillere i The Beatles' musikfilm A Hard Day's Night, og allerede året efter udkom filmen Help!, som ligesom forgængeren blev en stor succes. Så hvilket bedre tidspunkt er der til at fejre musikken, ikke kun fra disse to ikoniske film, men fra alle The Fab Fours fem ikoniske musikfilm?. Verdens næstbedste Beatles, The Bootleg Beatles, inviterer dig med til et brag af en koncert i Musikhuset Esbjerg, hvor de opfører hitsene fra filmene - og albummerne - A Hard Day's Night, Help!, Magical Mystery Tour, Yellow Submarine og Let It Be. Med lidt hjælp fra deres venner i det trofaste ensemble Pepperland Sinfonia tager The Bootleg Beatles dig med på en herlig hvirvelvindstur gennem Fab Fours celluloid-karriere i et nyt konceptshow, bandet aldrig tidligere har givet sig i kast med i deres 44 år lange historie. Det hele er der; kostumerne, udstyret, videoerne på skærmen, drillerier mellem sangene. og selvfølgelig medlemmernes uhyggelige ligheder med de ægte John, Paul, George og Ringo.