Spring til indhold

Vegetarisk mad - hveranden uge

Diverse: Undervisning

Inspireret af alverdens køkkener - også det danske - vil vi tilberede vegetariske retter, der bringer det bedste frem i råvarerne med fokus på farver, smage og konsistenser.

Hvordan man får umami (den femte grundsmag) frem i grøntsager, vil også være på dagsordenen. Få masser af inspiration til vegetarisk mad både til hverdag og fest. Hør mere om, hvor proteiner kommer fra, hvordan man kan bruge mindre kendte grøntsager og hvorfor det er ekstra vigtigt at tænke på umami og meget andet.

Kurset er for både nye og erfarne vegetarer. Det er også for dig, som ikke er vegetar, men gerne vil inspireres til at spise mindre kød.

Medbring

Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.

Værd at vide

Råvarer er inkl. i prisen og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads

Underviser: Ida Lawaetz
Hold: 231533.