Spring til indhold

Bibelens kvinder - eftermiddagssalon med Lisbeth Smedegaard Andersen

Diverse: Foredrag

Bibelen er skrevet af mænd, for mænd og om mænd, og kvindernes rolle er tilsyneladende først og fremmest at føre slægten videre.

Men nærlæser man Bibelen ud fra kvindernes synspunkt, opdager man, at de er særdeles forskellige, og at mange af dem er selvstændige og handlekraftige personer. I et mandsdomineret samfund må de bruge andre midler end mændene for at få deres ønsker ført ud i livet, hvilket ofte afslører mændenes svagheder og giver indblik i nogle underliggende og upåagtede strukturer i Bibelens fortællinger. Der vil under foredraget blive vist billeder af både ældre og nye kunstværker. Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog og kunsthistoriker og forfatter til bogen 'Bibelens kvinder'. Der er gratis adgang.