Spring til indhold

Blåfarvning med indigo

Diverse: Undervisning

Vi skal på dette kursus arbejde med indigofarvning i kyper. lavet med indigopigment, kalk og forskellige former for fruktose - blandt. andet fra overmodne bananer og skaller fra citrusfrugter.

Har du før farvet i
indigokype fremstillet med kemikalierne natriumdithionit og kaustisk soda, vil
du på dette kursus opleve det fascinerende ved at arbejde med mere miljøvenlige
og ukomplicerede metoder, hvor du skal bruge dit sanseapparat for at aflæse din
indigokype!

På kurset vil vi undervejs arbejde med den japanske tekstilteknik Shibori, hvor vi vrider, folder, rir og presser stoffet på forskellige måder, før vi farver det. Herved vil der ved indfarvningen med indigo kun komme farve på de ikke-indfoldede områder. Herved opstår der spændende og overraskende mønstre.

Vi vil også arbejde med overfarvning, først og fremmest på
uldgarn og derved få smukke grønne nuancer.

Det forventes også at blive mulighed for på kurset at
afprøve den traditionelle måde at farve med indigo på, nemlig "Potteblå",
hvortil der udelukkende anvendes urin og indigo pigment!

Undervejs farves der på både uld, silke og hør - noget i
form af stof og andet af garn.

Dersom der blandt kursusdeltagerne er interesse for det, vil der en af kursusdagene bliver arrangeret en rundvisning på Hørvævsmuseet.

Materialer der bruges på kurset: garn, stof, bejdsemidler og kompendium med
mere er indregnet i kursusprisen.

Medbring: Gummistøvler, varm trøje, forklæde,
notesbog, blyant, 2 par gummihandsker, fryseposer til at bringe fugtige farveprøver
hjem og evt. madpakke.

Underviser: Tekstillærer og cand.pæd. i materiel
kultur Anne Marie Nielsen. Anne Marie har i en årrække holdt
plantefarvningskurser på Hørvævsmuseet. Hun har i Skotland deltaget i
masterclass'er ledet af den franske plantefarver Michel Garcias og i 2014
udarbejdede Anne Marie udstillingen "Bondekonens farvegryder" for
frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken og kan gratis lave kaffe eller te. Husk gerne en madpakke. Hørvævsmuseets café åbner kl 13. Der kan I købe kaffe, te og forskellige småretter.

Kørselvejledning, offentlige transportmidler og evt. overnatning: se

her

Flere oplysninger:

Telefon: 64 72 28 85 hverdage kl. 9-12

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Hold: 240802.