Spring til indhold

Burhan G. med Danmarks Underholdningsorkester

Musik: Rock/Pop

Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester inviterer til juleshow i Musikhuset. Traditionen tro, bringer Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester deres populære og fortryllende juleshow til Musikhuset.

Tag familien med til en musikalsk aften i Store sal, hvor der er lagt i kakkelovnen til skøn musik, julestemning og masser af nærvær

Burhan G lader julefreden sænke sig i dygtigt samspil med det 30 personer store Danmarks Underholdningsorkester. Du kan foruden julekalendersangen Tinka kan glæde dig til flere af sangene fra det platin-sælgende julealbum Et Barn Af Jul, der er identisk med lyden af jul i mange danske hjem.

Foruden Burhans egne julesange kan man glæde sig til sælsomme fortolkninger af klassiske julehymner som Glade Jul, Der Er Noget i Luften og Nu Er Det Jul - den nu over 30 år gamle temasang fra Nissebanden i Grønland, som Burhan har et særligt nært forhold til.

"Da jeg var dreng, sad jeg klinet til skærmen, aften efter aften, og håbede på at Nissebanden klarede den. Nu, som voksen, forstår jeg, hvordan musikken og julens særlige stemning påvirkede mig dengang. Nu Er Det Jul er en af mange melodier, som jeg aldrig har kunne lægge fra mig. Den formår at bevæge sig fra det glade og uskyldige over i en eventyrlig melankoli. Den stemning genskaber vi til Juleshowet sammen med Danmarks Underholdningsorkester!"

Glæd dig til at komme i julestemning i forrygende godt selskab med Burhan G. og Danmarks Underholdningsorkester.