Spring til indhold

Tegning og akvarel med naturens egne farver

Diverse: Undervisning

Plantefarver og naturakvarel. Se videoen om malning med naturens farver. Er du fascineret af naturen og elsker du at udfolde dig kreativt?

Så er du hermed inviteret med på et berigende kursus, hvor vi dykker ned i den spændende verden af vandfarver, som er skabt fra naturens egen farverigdom, og hvor du lærer nogle af teknikkerne til at indfange naturens skønhed i tegning og maling.

Plantefarve-akvareller af underviser Giulia Cavalli.

Kurset begynder med en inspirerende sanketur på Amager Fælled, hvor vi samler en mangfoldighed af planter for at skabe vores helt egen farvepalet til naturkunsten. Derefter vil du blive introduceret til "søpigmentmetoden", en gammel teknik, der gør det muligt at udvinde farver fra de indsamlede planter på en unik og bæredygtig måde. Vi udnytter grundprincippet om at udfælde farvestof såsom plantesaft på aluminiumhydrat. Det adskiller farvestoffet fra væsken, og efterfølgende filtrerer vi blandingen for at udtrække den ønskede farve, som kan knuses til pulver og opbevares. Herefter kan farvepulveret opløses på forskellig vis og bruges til vandfarver, tekstilfarver, farvekridt eller pastel.

Plantefarve-akvareller af underviser Giulia Cavalli.

Når vores farvepalet er klar, vil vi tage på en skøn naturvandring, hvor vi sammen observerer og maler den omgivende natur, og lader os inspirere af dens skønhed.
Her er muligheden for at udforske, fordybe sig i og fejre både natur og kunst, samtidig med at vi lærer en spændende teknik til at skabe vores egne naturlige vandfarver

Hold: 232373.