Spring til indhold

Plantefarvning af hør

Diverse: Andet

På et museum for hør, hvor man dyrker hør, bereder hør,. spinder hør og væver med hør, skal man naturligvis også farve hør. På dette kursus skal vi farve hør med planter.

Hørfibrene består af cellulose, mens uld og silke består af protein. Derfor kan man ikke farve hør - og andre plantefibre som
bomuld, nælde og hamp - på samme måde, som man farver uld.

Vi plantefarver på plantefibre, det kan være garner, men det
kan også være stof.

Vi skal samle planternerne i naturen omkring Hørvævsmuseet, og
forberede garnet eller stoffet ved en bejdsning, så det er modtageligt for
farve.

Den farveskala vi kan få, minder om den, man får ved farvning
på uld, nemlig gule, brune og røde nuancer. Er der tid, vil vi farve med indigo,
så vi også får grønne og blå nuancer.

Materialer:

Vi vil lave prøver af garn og stof, så hver deltager får
farveprøver med hjem. Materialer til dette er inkluderet i prisen. Hvis du
ønsker at farve mere end det, er det udover kursusprisen.

Du kan købe bleget og ubleget hørstof på museet, og underviser
medbringer hørgarn fra Midgårds Have og medbringer også hamp, som du kan købe
af.

Medbring gerne noget selv.

Både hamp og hør er fibre, som ikke kræver så meget vand og
kemi til fremstilling, derfor forurener det mindre end bomuld i fremstillingen.
Desuden er hamp og hør let nedbrydeligt, og når det er plantefarvet, efterlader
det ikke unedbrydelige farverester i nedbrydningsprocessen / formuldningen.

Underviseren Katrine Ørnstrup er uddannet håndarbejdslærer fra Skals
Håndarbejdsseminarium og siden ergoterapeut. Hun underviser på Social- og
Sundhedsskolen Fyn. Sideløbende har Katrine altid arbejdet med tekstiler, og hun
har stor erfaring med plantefarvning.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se

her

Evt. overnatning: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.

Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.

Flere oplysninger:

Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Underviser: Anne Katrine Ørnstrup
Hold: 240630.