Spring til indhold

Sinnes Jul

Musik: Jazz

Det bliver en strålende Jul! Til Julen 2024 har Sinne Eeg skabt et smukt og varieret repertoire af julesange. Både nogle sange som alle kender, men også et par sange, som alle nok ikke kender. Og ja, det kan være svært at vente på noget, der er så godt -.

Til Julen 2024 har Sinne Eeg skabt et smukt og varieret repertoire af julesange. Både nogle sange som alle kender, men også et par sange, som alle nok ikke kender.

I det private er Sinne Eeg en ivrig entusiast omkring Julen og hvad deraf følger af lys, hygge, nærvær og sange. Den knitrende entusiasme vil hun nu dele med sit publikum.

Ud over sangstemmen, som de fleste af os bruger til at give Julen krop, er trompeten helt uundværlig som instrument i højtiden. Derfor har Sinne inviteret den legendariske, britiske trompetist, Gerard Presencer - bl.a. kendt fra DR Bigband - med på scenen.

Sammen med vidunderlige Jacob Christoffersen på klaver når trioen helt op til julestjernen når det handler om musikalsk kvalitet. Det bliver en strålende Jul!

Og ja, det kan være svært at vente på noget, der er så godt - men at glæde sig til denne julekoncert er også en af Julens kvaliteter!

Sinne Eeg er Danmarks største, internationale jazzstjerne. Hun betager publikum i hele verden med sin virtuose sang, sin charmerende sceneoptræden og sit "mørkebløde", skandinaviske udtryk. Smukt pakket ind af Jacob og Gerard er den fuldendte koncertoplevelse i højt julehumør sikret.

Sinne Eeg - vokal
Jacob Christoffersen - klaver
Gerard Presencer - trompet