Spring til indhold

Julekoncert og syng-sammen med Ronni Flyvbjerg Olesen og Anne-Marie Hassing

Musik: Andet/Ukendt

Kom i den helt rette julestemning i Gudenåcenteret i Tørring, når sangerinde Anne-Marie Hassing og kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen - begge kendt fra TV og Mariehaven - vil få Gudenåcenteret til at emme af juleglæde og smukke sange.

"Vi håber Alberts Sal i Gudenåcenteret igen vil blive fyldt til sidste sæde, som da vi første gang gæstede Gudenåcenteret i september 2023. Sammen med jer skal vi nemlig denne aften synge julen ind, med smukke, hyggelige og rørende sange og salmer, og det glæder vi os rigtig meget til", lyder det fra Anne-Marie og Ronnie.

Udover fællessang og munter stemning, vil Anne-Marie Hassing og Ronnie Flyvbjerg Olesen i løbet af aftenen øse ud af deres musikalitet og flotte stemmer, mens du blot kan læne dig tilbage, og nyde sangen og musikken.

Billetpris: 160 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / Billetlugen.dk
Varighed: Koncerten starter kl. 19.30 og varer ca. 2 timer inkl. pause.
Dørene åbnes kl. 19.00 og der kan købes forfriskninger før koncerten og i pausen.