Spring til indhold

Svampetur i Gribskov (Attehøj)

Diverse: Natur

Kom med på en lærerig svampetur i Gribskov med biolog og sankeekspert Klara Rask fra Vilde Råvarer.

Gribskov er en af de bedste svampeskove vi har her i landet, og minder meget om Sverige både i udseende og svamperigdom.Her kan vi være heldige at finde Almindelig Kantarel, Tragtkantarel, Karl Johan og mange andre spisesvampe.
I kommer både til at lære om spiselige, ikke-spiselige, og giftige svampe, og om hvordan man øger sine chancer for en succesfuld svampejagt.

Vi starter med en introduktion og går herefter en tur rundt i skoven. Undervejs, fortælles der om, hvad vi finder; om kendetegn, voksested, forvekslinger og tilberedning.

Turen varer 2-3 timer og slutter samme sted som vi starter.Husk: Praktiske sko, tøj efter vejret, en svampekurv og en lille skarp kniv.

Børn mellem 5-13 år er velkomne ved køb af børnebillet til en pris af 100 DKK. Turen er desværre ikke egnet til barnevogn.

Mødested: Parkeringsplads På Gillelejevej, 3230 Græsted:
https://maps.app.goo.gl/DDx5qt.