Spring til indhold

Eksperimenter med collage og foto - sommeruge

Diverse: Undervisning

På dette sommerkursus skal vi arbejde med fotografisk baseret collage.

Måske er du fotograf og trænger til at afsøge nye horisonter, måske er du fascineret af billeder fra gamle tidsskrifter og bøger, eller måske er du maler og vil gerne inddrage fotografisk materiale i din praksis.

Du kommer til at arbejde eksperimenterende og med dit eget personlige billedsprog, hvor fokus er på at skabe forbindelser mellem eksisterende materialer og at opnå nye udtryk.

Kurset forløber over fem dage med projektarbejde, eksperimenter, udstillingsbesøg og en afsluttende workshop og præsentation. Vi arbejder med forskellige tilgange til collagen som f.eks. abstraktionen og det mere figurative. Du skal bruge dine egne fotografiske prints, fundne motiver, forskellige papirtyper og akrylmaling, og som inspiration vil vi se på eksempler fra kunsthistorien og samtidskunsten. Du vil blive guidet i at lave en sammenhængende serie af værker.

Værd at vide

Det er også muligt at arbejde delvist digitalt på egen computer.

Billede af underviser Miriam Hinman Nielsen

Hold: 232819.