Spring til indhold

Gintberg Miraklet - Live 2025

Teater: Show/stand up

I 2025 rammer Jan Gintberg vejle Musikteater med et sanselig, satirisk og stærkt lårklaskende show. Jan Gintberg åbner scenetæppet i Vejle Musikteater for sit spritnye og næste store comedy show 'MIRAKLET'.

Jan Gintberg udtaler fra toppen af den trækrone, som han har forskanset sig i frem til showet er helt klar til det hungrende folk i januar 2025: "Et Mirakel er en vidunderlig sjælden hændelse. Lidt ligesom at slå en befriende brandskid på vej ud af en skolebus, eller grine uhæmmet af en moden mands skæve undren over menneskets bimlende kollektive idioti. Glæd dig! Det her show bliver en mageløs mirakuløs rejse ind i sjælens dummeste afkroge.". Jan Gintberg siger videre: "Jeg ser mit humoristiske virke lidt ligesom Mahatma Ghandi's. Det behøver ikke være decideret smukt, men det skal satme kunne blæse noget luft ind under sarongen! Det kan også godt være det var Troels Lund Poulsen, der sagde det. men det gør det jo ikke mindre mirakuløst.". Jan Gintberg er en af Rigets skæggeste skæve komikere, og her over 30 år efter sin debut, rammer hans altid omfavnende humoristiske betragtninger om livet og tidsånden blandet med hans sylespidse sikre satiriske stikpiller stadig plet i den danske selvforståelse. Glæd dig til MIRAKLET i Vejle Musikteater!