Spring til indhold

Fagpersonkursus - 2 dagskursus

Diverse: Undervisning



Kurset henvender sig til professionelle, f.eks. pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere, mentorer, beskæftigelseskonsulenter, UU-vejledere eller PPR-personale, der arbejder med børn, unge eller voksne med autismespektrumforstyrrelser.

Dag 1
Kursisterne vil blive introduceret til autismediagnosen, og dens mulige ætiologi, samt hjernens opbygning, hvor der kan være særlige opmærksomhedspunkter ift. autisme, samt hvilke belastningsreaktioner og sameksisterende diagnoser der ofte ses ved autisme.

Vi vil derefter dykke ned i autismeprofilen, som udgangspunkt for de særlige funktionsområder, der er relevante at se på for at forstå og beskrive en persons autisme (herunder sanser, begavelse, opmærksomhed- og forestillingsevner, detaljefokus, sociale kompetencer osv.)

Dag 2
På dag 2 færdiggøres gennemgangen af autismeprofilen. Dagen afsluttes med gennemgang af overordnede autismepædagogiske tilgange, og forskellige redskaber til at afholde samtaler med mennesker med autisme, herunder f.eks. visuelt strukturerede samtale- og spørgeark.

Begge dage vil foregå som en vekslen mellem faglige oplæg, summeøvelser og konkrete øvelser, hvor du som kursist får mulighed for at sætte dig ind i, hvordan mennesker med autisme kan føle sig udfordret i hverdagen

Kursisterne fra tidligere fagpersonskurser har udtalt:
"Kæmpe boost! Jeg er blevet bekræftet i meget, jeg vidste i forvejen og har samtidig fået fyldt masser af ny viden og konkrete redskaber ovenpå."

Indhold:
  • Diagnosen "autismespektrumforstyrrelse"

  • Autismens ætiologi

  • Stress- og belastningsreaktioner og sameksisterende diagnoser

  • Autismeprofilen

  • Overordnede autismepædagogiske tilgange

  • Samtaleredskaber til visuelt strukturerede samtaler



Praktisk information:
Kursusholder: Vibeke Brams, autoriseret psykolog
Inklusiv forplejning og kursusmateriale.
Morgenmad fra kl. 8:30.
Min. antal deltager: 10 personer/max 20 personer.

Kurset kan også bookes som et eksternt kursus, hvis der eks. ønskes et kursus for en samlet personalegruppe.