Spring til indhold

Naturen kalder! Show med Anders Kofoed og NaturBazar

Diverse: Natur

Vil du gerne blive ven med en sommerfugl, lære at forstå fuglenes sang, se de små dyr, der lever i vandet og blive klogere på vores lokale natur- og dyreliv? Oplev forfatter og natureksperten Anders Kofoed fortælle om Danmarks fantastiske natur og hvordan.

Tårnby Naturskole og Tårnby Hovedbibliotek inviterer dig og din familie til en sjov og lærerig søndag formiddag, hvor du kan se, dufte og røre ved naturen og blive klogere på den natur der omgiver os i Tårnby.

Anders Kofoed er blandt andet kendt som TV2's biolog i Go' Morgen Danmark. Med udgangspunkt i bogen "Naturen kalder" vil Andes Kofoed guide os til, hvordan vi kan komme helt tæt på og lære at forstå vores lokale, forunderlige og fantastiske natur og dyrene i den.

NaturBazar

Efter foredraget kan du gå på opdagelse i vores NaturBazar. Oplev havens insekter på nært hold gennem et mikroskop, eller få hjælp til at lave din egen kikkert og meget mere.

Glæd dig til en lærerig og underholdende formiddag for hele familien, hvor I sammen bliver meget klogere på den natur og de dyr, der omgiver os.

Nye naturrygsække til udlån

Til NaturBazaren får du også præsenteret bibliotekets nye naturrygsække, som du kan låne med hjem.

Biblioteket har sammasat fire forskellige Naturrygsække med hver deres tema. Naturrygsækkene er pakket med grej, gode historier og lærerige aktiviteter, så I er godt klædt på til jeres næste tur i naturen på egen hånd.

Tilmelding:

Showet med Anders Kofoed er gratis, men kræver tilmelding. Både børn og voksne skal have billet, da der er begrænset antal pladser. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.
Aldersgruppe: Børn og deres voksne fra 5 år


Der kræves ingen tilmelding til Naturbazaren