Spring til indhold

Kursus i permakultur

Diverse: Undervisning

En central del af kurset vil være helt konkret at identificere og beregne, hvad der skal til for at ens hushold kan blive selvforsynende.

Dernæst vil vi afprøve dyrkning af de spiselige flerårige og enårige planter, som vi kan forsyne os med. Vi arbejder i småskala, så du har mulighed for at efterligne projekterne derhjemme i haven.

Et særligt fokus vil ligge på regenerativ dyrkning; herunder hvilken indflydelse mikroorganismer og svampe netværket har i opbygningen af den sunde jord. Vi vil gå i dybden med hvordan man dyrker så der er plads til alle organismer, kryb, insekter, planter og dyr(herunder mennesket)

Kurset vil have en praktisk tilgang, hvor vi vil være ude i haven med hænderne begravet i jorden meget af tiden. Vi skal opbygge diverse bede med enårige og flerårige planter, samt lave permakultur projekter som en sanse-spiral, natur dam og kompost systemer.

Overnatningen foregår tæt på Grobund Fabrik, hvor du skal sove i lækre 13 kvm. store glampingtelte fra Nordisk, som du deler med en anden kursist. Der er rumdeler, så du får en følelse af privatliv, samt egen indgang.

Som kursist deltager man også i det praktiske. Så man kan godt forvente at skulle tage en opvask og deltage i rengøring. Men man bliver ikke overbebyrdet og går ikke glip af undervisningen af den grund.

Kurset henvender sig til alle over 18 år.

Maden er vegetarisk.

Sidste mulighed for tilmelding er 1 måned før kursusstart.

Pris 2900 kroner.