Spring til indhold

Familiedag på Rudkøbing Havn

Diverse: For børn

Spændende aktiviteter for hele familien - både børn, voksne og bedsteforældre - i det smukke maritime miljø.

Familiedag på Rudkøbing Havn 2023

Lørdag d. 11/6 bliver der rig mulighed for at boltre jer i de mange forskellige aktiviteter både i vandet, på vandet og ved vandet.

Der er strandsafari med naturvejleder, hvor I finder vild strandmad i naturen og lærer at tilberede over bål, eller I kan stævne ud på havet med sejlads, stand up paddling, kajak og roning. Der er også mulighed for at tegne og male og lave sjove træfigurer i det kreative værksted, sammen med en kunstner, eller udforske havet ved at dykke og snorkle.

Konceptet for denne aktive familie-feriedag med vandsport og udeliv for hele familien er lige så enkelt som det er dejligt. Alt er inkluderet, også legeplads og legekammerater for børnene og godt selskab til de voksne. Husk badetøj og skiftetøj der passer til vejret samt lidt lommepenge til at provianterer undervejs i cafeen, hvor vi sælger pølser, kaffe, kage og sodavand til meget fordelagtige priser.

Alle aktiviteter afvikles af certificerede instruktører efter søfartsstyrelsens retningslinjer.

Sø-redningstjenesten er også med som safety-boat under hele arrangementet.

Gratis aktiviteter:
  • Stand up paddling - Kajak Langeland SUP
  • Kajak - Kajak Langeland
  • Vild strandmad - Naturvejleder Langeland Ungdomsskole
  • Kreativt værksted - Kunstner Langeland Ungdomsskole
  • Sejlads - Rudkøbing Sejlklub
  • Roning - Rudkøbing Roklub
  • Snorkling - Langelands Dykkerklub og Ungdomsskolen


Tilmelding til aktiviteterne foregår på selve dagen ved Roklubben i Rudkøbing, Skudehavnen 2, 5900 Rudkøbing i tidsrummet kl. 10 - 15.

Det bliver en dejlig dag, hvor børn, voksne, og bedsteforældre får mulighed for at bruge kvalitetstid sammen udendørs. Med fællesskab, samvær, natur og sjove aktiviteter i det fri.

Arrangør: Havnen i Rudkøbing "Aktivitetsholdet"
Yderligere info kontakt aktivitetsgruppen på tlf. 21245724 eller 31164466

Arrangementet er støttet af Kulturregion Fyn og afvikles i et bredt samarbejde imellem Sejlklubben Rudkøbing, Kajak Langeland SUP, Langelands Dykkerklub, Langeland Ungdomsskole og Rudkøbing Roklub.

Kontakt: (+45) 21 24 57 24.