Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Klog på Kunsten: Michael Kvium - mød dit indre monster | UDSOLGT

Diverse: Foredrag

Indvolde, blod, monstre og idioter; Michael Kvium har gennem sit lange kunstnerskab konfronteret os med de mørkeste afkroge af vores sind, og vi elsker ham for det.

Det første aften om Kvium d. 2. maj blev hurtigt udsolgt, så skynd dig at reservere plads.

Michael Kvium er én af landets mest populære kunstnere, selvom mange betakker sig for at have hans værker derhjemme i tv-hyggestuen.

Hans værker får os til at gyse, grine, gruble og græde - og så drager de os på en helt særlig måde.

I denne omgang Klog på Kunsten vil vores dygtige kunstformidler Marianne Trenskow gøre dig klogere på Michael Kvium. Det kræver ingen særlig viden om kunst eller kunsthistorie at være med - blot nysgerrighed.

Om Klog på Kunsten
Vær med når Kunstens auditorium danner rammen om foredragsrækken Klog på Kunsten. Her sætter vi spot på en aktuel udstilling, en særlig kunstner eller bestemt tematik, som du kan opleve på museet.

PRAKTISK INFORMATION
Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
Vær venligst opmærksom på, at din reservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter tillader vi os at frigive din reservation. Reservationsgebyret bliver ikke refunderet eller ombyttet.
Arrangementet foregår i Auditoriet.
Der vil være en pause undervejs.
Reservationsgebyr refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Foto: Michael Kvium (1955), Big Foot, 2012.