Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Omvisning i Skatkammer Siam - en ny, gammel udstilling

Udstilling: Omvisning

Kom med på opdagelse i Rasmus Havmøllers forunderlige samling, der netop er genåbnet efter tre års restaurering. Hør historier om jagttrofæer, minedrift, oldsager - og kærlighed.

Kom med på opdagelse i Rasmus Havmøllers forunderlige samling, der netop er genåbnet efter tre års omfattende restaurering.

Forstkandidat og mineingeniør Rasmus Havmøller skabte sin forunderlige samling i perioden 1914-1933, hvor han boede i Siam, det nuværende Thailand. Den er et overflødighedshorn af jagttrofæer, oldsager, fotografier og etnografiske genstande.

Havmøller rejste til Siam for at arbejde for ØK, men han blev senere involveret i både minedrift, etableringen af jernbanenettet og cementproduktion. Havmøller fandt også kærligheden under de fjerne himmelstrøg og blev far.

Da det eksotiske eventyr nåede sin ende, tog Havmøller tilbage til Danmark. Han tog sin thailandske hustru, deres fælles børn og samlingen med.

Det nyrestaurerede Skatkammer indeholder udover den unikke samling også helt nye fortællinger om samleren, hans familie og arbejde.