Spring til indhold

Algo(rhythm)

Diverse: Foredrag

Talk med Laura Werup, Anders Øland, Majken Overgaard & Sebastian Zieler og koncert med Simon Littauer. Bliv klogere på immersive teknologier i musikbranchen.

Musik, kunst og teknologi har altid været tæt forbundet, men den digitale og teknologiske udvikling transformerer i disse år de kunstneriske brancher. Nye immersive teknologier som kunstig intelligens og virtual reality åbner dørene til en ny slags kunstnerskaber, men hvad er det egentlig for en innovation og kreativitet, der gemmer sig i den digitale udvikling? Hvilke nye kunstneriske idéer og strømninger kan der opstå? Er det en trussel eller åbner udviklingen samtidig for helt nye forretningsmæssige muligheder for musikere og kunstnere?
Under overskriften Algo(rhythm) undersøger et panel bestående af musikere og eksperter, hvordan AI, VR og andre teknologier kan understøtte den kreative praksis, samtidig med at vi ser og diskuterer digital kunst og kunstnerskaber i det digitale space.
Gennem konkrete cases og eksempler fra musikkens og kunstens verden, skal vi blive klogere på, hvordan udviklingen kan føre til en diversificering af indtægtskilder, om personlige digitale koncerter i VR-universer, til skræddersyede, AI-genererede soundtracks til film, spil og reklamer.
Kort sagt: hvis du er skabende musiker og kunstner, så er det her et arrangement, du skal deltage i.
Når samtalerne er slut, kan du opleve Simon Littauer spille egne kompositioner på analoge modular synthesizers.
Vi byder desuden på en gratis kold øl (med/uden alkohol) fra Brooklyn Brewery.
Arrangementet er gratis og præsenteres i samarbejde med VEGA.
Tidsplan:
16:30 - Dørene åbner
17:00-17:25 - Live-interview m. Laura Werup
17:30-18:30 - Paneldebat m. Anders Øland, Majken Overgaard, Sebastian Zieler og Laura Werup
18:45-19:15 - Koncert m. Simon Littauer
NB: Arrangementet foregår på dansk.