Spring til indhold

Amager Vest Lokaludvalg holder Bydelsmøde 2024

Diverse: Andet

Vil du være med til at gøre Amager Vest til et endnu bedre sted at bo? Så kom forbi og giv os dine input til lokaludvalgets arbejde!

På Bydelsmødet vil du få en status på lokaludvalgets arbejde samt få mulighed for at give os input og komme med nye idéer til, hvordan vi gør lokalområdet til et endnu bedre sted at bo!

Vi vil bl.a. fortælle om vores arbejde med biodiversitet i byen, aktiviteter for børn & unge, overdækning af motorvejen, socialområdet, trafikplan, kultur, idræt og meget mere.

Læs mere om vores projekter her.

Det endelige program kommer meget snart, så følg med her på siden.

Vi mødes i det splinternye Solvang Bibliotek, der netop er genåbnet, så du får samtidigt mulighed for at opleve et af Amagers nye kulturelle samlingspunkter. Vi glæder os til at se jer!

Arrangementet er gratis, kræver ingen tilmelding, og der vil være let forplejning.

Se mere om Lokaludvalget her: https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/