I år er det 80 år siden at den tyske besættelse af Danmark ophørte. Derfor sætter vi i dette foredrag med forfatter Ole Houmann fokus på besættelsestidens Aalborg.
Under hele besættelsen er Aalborg et militærstrategisk vigtigt bindeled mellem det besatte Norge og Tyskland. Derfor oplever Aalborgenserne besættelsen som mere nærværende end andre danske byer.
Tyskerne igangsætter store militære anlægsbyggerier, der tiltrækker omkring 20.000 bygningsarbejdere fra alle dele af Danmark. Til at beskytte anlæggene og til at udføre logistikopgaver udstationeres ca. 30.000 tyske soldater i og omkring Aalborg.
Frem til sommeren 1940 involveres Aalborg som frontby i slaget om Norge. Mange tyske skibe og soldater finder deres grav i Aalborgbugten.
Da Augustoprøret 1943 bryder ud i Aalborg, med adskillige sårede og syv dræbte aalborgensere, blander tyskerne sig for alvor i et dansk indenrigsanliggende. De hverken kan eller vil acceptere uro i Aalborg, som er det militære knudepunkt mellem Norge og Tyskland.
I befrielsesdagene 1945 skyller en voldsom arrestationsbølge gennem Aalborg. 700 aalborgensere anholdes mistænkt for landsskadelig virksomhed. Blandt dem er en uskyldig enke efter en politimand, der er omkommet i KZ lejren Buchenwald.
Aalborgs befolkningstal bliver hen over sommeren 1945 nærmest fordoblet med tyske flygtninge fra Østpreussen. De sidste forlader byen foråret 1949.
Ole Houmann er aalborgenser, tilknyttet Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum som frivillig medarbejder og forfatter til de to bøger "Dilemma" og Danmark frit - Godt og skidt"
Hold: 9725111001.