Spring til indhold

Ibrahim Electric

Musik: Jazz

Et stort ønske er blevet opfyldt blandt musikelskere og festivalfrivillige i Brønshøj!!!

I forbindelse med åbningen af Kulturhuset BRØK er foreningen Jazziværk (som står bag Brønshøj Sommerjazz) gået sammen med kulturhuset, og har skabt en enestående mulighed for at præsentere 2 stjernespækkede koncerter i den splinternye musiksal. Vi kan præsentere ingen mindre end powertrioen Ibrahim Electric, der leverer et virtuost sammenkog af højenergetisk musik, der trækker på alt lige fra funk, jazz, rock'n roll og blues.
Ibrahim Electric består af guitarist Niclas Knudsen, Trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen, som hver især har skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som "side men" hos forskellige kunstnere i ind- og udland
Pressen er ikke i tvivl når de beskriver en oplevelse med Ibrahim Electric som en ganske speciel oplevelse.
"Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge musikere lægger for dagen...det her er bedre en Viagra" - Information
"Dans, opfør dig vanvittigt, headbang - eller ryg noget græs og spis nogle sjove svampe. Lige meget hvordan du lytter til Ibrahim Electric, bliver du nødt til at indrømme, at de har en effekt på din krop som alle tiders total-orgasme" - Jazz Special, DK
Se video med Ibrahim Electric her:
https://www.facebook.com/ibrahimelectric/videos/ibrahim-electric-attack-from-above-live-at-dr-koncerthuset/335890173709104/?locale=da_DK.