Spring til indhold

Niels HP / Kjeld Lauritsen Quartet

Musik: Jazz

Danmarks mest markante soul- og jazzsanger, Niels HP, og kongerigets ypperste hammondorganist, Kjeld Lauritsen, har skabt et rigtigt crowd-pleaser orkester. Det syder af soul og damper af jazz når Kjeld og Niels spreder melodisk glæde og varme.

Udgangspunktet er slet og ret gode sange, repertoiret rummer både kendte hits og originale kompositioner. Ingen sidder stille og mange synger med, men alle er lykkelige når bandet groover sig igennem numre som "You got at friend", "Without a song" og "Makin Whoopie".

Niels HP's sang leder straks tankerne hen på Ray Charles og Stevie Wonder. Med en baggrund i funkbandet Rindin' Thumb og musikalske teateropsætninger som HAIR har Niels med sin rytmiske og legende vokal vundet mange hjerter ved sine koncerter i ind- og udland. Der er hitkvaliteter i Niels' sang.

Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og baspedaler. Han er foregangsmand for den pågående soul-jazz i Danmark og desuden kendt for hans legesyge improvisationer der bruger alle instrumentets mange stærke og skæve lyde.

Kjeld Lauritsen og Niels HP's musikalske gaver pakkes smukt ind af trommeslageren Mads Andersen og guitaristen Per Gade. Med Mads på trommer og Niels HP på congas leveret mesterlige grooves og musikken vokser på stedet med uventede og fascinerende improvisationer, der kommer langt ud over scenekanten.

Niels HP - Vokal og congas
Kjeld Lauritsen - Hammond Orgel
Per Gade - Guitar
Mads Andersen - Trommer.