Spring til indhold

Jeg, Craigs hustru - Columbia

Film: Andre Film

'Jeg, Craigs hustru' er et melodrama, der er blevet analyseret og diskuteret nøje i både feministisk filmteori og queer-teori. Nogle ser den som en kritik af magtstrukturer, andre som en diskussion af kvindelig selvforståelse.

Den eksemplificerer uanset hvad Arzners aktive rolle som auteur og kvinders talerør. Rosalind Russell spiller Harriet Craig, en kvinde, der er besat af at have kontrol over sit hjem. Men i forhold til det ret så antifeministiske teaterstykke, som filmen bygger på, gjorde Arzner karakteren nuanceret: Nu er det også ægteskabsinstitutionen og de grænser, der er pålagt kvinder under patriarkatet, der står mest for skud. Filmen er flere steder blevet hyldet for sine let campede kvaliteter.