Lars Morell vil fortælle om Per Kirkeby på baggrund af sin nye bog: Per Kirkeby. Som jeg kendte ham. (udk. 22. okt.). Om bogen:.
"Idehistoriker og forfatter Lars Morell talte første gang med Per Kirkeby i foråret 1980, og sidste gang, han talte med ham, var i maj 2018 få dage før Kirkebys død. På grundlag af disse 40 års ugentlige samtaler har han skrevet en bog, der på samme tid er en biografi og en usædvanlig kunstbog. Det er en personlig bog, for Morell mener, at kunst dybest set skal berøre en personligt, hvis den skal betyde noget. Kirkeby havde en fantastisk hukommelse og beskæftigede sig konstant med sin personlige erindring. Han blev kunstner under en ekspedition til det nordøstlige Grønland i 1963, og hans syn på arkitektur og billedkunst var geologens blik efter lag på lag. I bogens centrale kapitel udfolder Morell alle Kirkebys tanker om at male, og her får man hans kommentarer til Michael Ancher, Jens Birkemose, Asger Jorn, Ursula Reuter Christiansen og Gerhard Richter. Ud over Kirkeby optræder i bogen kun tre andre personer: polarforskeren Eigil Knuth, kunsthistorikeren Erik Fischer og galleristen Michael Werner. Det var store personligheder, der sagde tingene lige ud.".