Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Metal Mekka - Demolizer, pustulant flesh, Trefork & Afdød

Musik: Andet/Ukendt

Så starter vi sgu efteråret med en omgang blandede bolsjer i form af død, thrash og punk med Afdød, Extended Suicide og Demolizer. Demolizer:.

Københavnske Demolizer spiller nådesløs, hård og ufiltreret old school thrash metal, der med garanti vil få dig til at samle dine tænder op, med brækkede fingre, efter en tur i pitten!
Med en stor, rødglødende langemand peget imod lovens lange arm, stræber de efter at levere det hårdeste, hurtigste og ondeste thrash metal du overhovedet kunne drømme om i stil med: Slayer, Exodus, Municipal Waste etc.

Pustulant Flesh
Kødsår og fordærv! Dette karakteriserer det unge københavnske band med blod på tanden. Vækket fra døden af tre unge mænd i foråret 2022. De er ivrige, sultne, og klar til at vise verden de uhyrlige toner, de har trukket op af graven

Extended suicide:

Extended Suicide er en trio fra Odense og de har slået deres folder siden 2011 og har således været på tour i bl.a. Spanien, UK, Island, Frankrig, Holland, Sverige og Tyskland.
For de uindviede spiller Extended Suicide en blanding af rå old school hardcore med et tvist black metal og powerviolence. Bandet skriger sig igennem tekster om alt fra det ydre rum til popkultur og dette bliver gjort på bedste spansk-køter-manér.

Afdød:

Et dødsmetallisk jerngreb fra det mørkeste øvelokale under Slagelse Musikhus. Med et væld af inspiration inden for metallens verden gør dette nye band på metalscenen deres bedste for at blæse publikum bagover

Tidsplan:

dør: 19.00

Afdød: 20.00-20.45

Extended suicide: 21.00-21.45

Pustulant flesh 22.00-22.45

Demolizer: 23.00-23.45

prisen er 70.kr for medlemmer og 100.kr for ikke-medlemmer. I døren stiger prisen med 20.kr.