Spring til indhold

Galleri Engholm er med til Kunstnernes Åbne døre, Middelfart

Udstilling: Kunsthåndværk

Den 5 og 6 okt åbner vi dørene sammen med en masse andre kunstnere i byen. Der vil være åbent fra 11-16 begge dage, og vi glæder os til at vise jer, hvordan vi arbejder med kunsten. Vi ligger tæt ved gågaden, og det er muligt at komme ind i en kørestol.

Vi er fast 12 forskellige kunstnere i vores lille kunstfællesskab, som udstiller herinde, og flere af dem vil sidde i galleriet og arbejde. Nogen vil være der hele weekenden, mens andre kommer enten lørdag eller søndag.

En af dem der fast udstiller i galleriet er smykkekunstner Birgit Vinther Larsen. Birgit fortæller at hun også vil være i galleriet lørdag d. 5. okt, hvor hun vil vise hvordan hun laver "smykker med historie" ud af gamle sølvskeer. Jeg har både et udvalg man kan købe, men man kan også komme ind og få lavet sin egen gamle sølvske om, fortæller hun.

Udover smykker har vi også netop budt velkommen til Anna-Lisa Kielstrup som udstiller nogle rigtig flotte ting i glas, så dem vil der også være mulighed for at se i weekenden. Og så kan man selvfølgelig stadig finde både Malerier, Keramik, Pileflet, Strik, Malede Sten, og andre fine ting. Her er også altid en mulighed for at finde en gave, lige fra prisen på en blomst, op til et stort maleri.

Marianne slutter af med af sige: der kommer til at ske en masse i løbet af weekenden, Og vi glæder os til at byde jer velkommen i Galleri Engholm. Vi byder også gerne på en kop gratis kaffe, imens i går rundt og kigger.

Adressen er: Nygade 2, 5500 Middelfart, lige ved gågaden.