Spring til indhold

25 året for Kasmir album markeres på rockmuseet

Diverse: Andet

Andet indslag i DampRadioens ugentlige aktualitetsudsendelse: Aktuelt i Roskilde sætter fokus på et jubilæum inden for dansk rock, som markeres af Ragnarock Kashmirs album 'The Good Life' vækkes til live efter 25 år Lyt: www.dampradioen.dk.

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet 'The Good Life',

som blæste både anmeldere og fans omkuld.
Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen - både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, s
om fans har bidraget med, og i en portrætbog i serien 'Danske Albums'

'The Good Life' er det danske rockband Kashmirs tredje album, som udkom i 1999.
Albummet indeholder singler som 'Mom In Love, Daddy In Space', 'Graceland' samt 'Miss You' og bliver til efteråret vækket til live igen i både en udstilling og bogudgivelse.
Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album 'The Good Life' i 1999.
Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som 'Mom In Love, Daddy In Space', 'Graceland' og 'Lampshade', som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser - for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop 'The Good Life'.

"'The Good Life' er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet.
Det er også et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare.

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale.
Den detaljerede historie bag 'The Good Life' udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien 'Danske Albums' fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon 'Joshua' Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.
Bogen om 'The Good Life' udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner - torsdag 12. september 2024.