Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Sund morgen med morgendans, greens og hyggesnak

Diverse: Andet

Dans og hyg med os til Sund morgen, hvor vi får pulsen og humøret op og skuldrene ned.

"Du skal ikke komme på arbejde, før du har danset og drukket en greens (grøntsagspulver i vand) på biblioteket", siger din chef ud af det blå.

Og din chef er klog: Bevægelse og energi skal der til, hvis du skal præstere og lades helt op på mental energi. Og hvis din chef ikke selv giver dig fri til det, så flex ud og mød op alligevel. Din chef skal nok få øje på, hvor godt du har det bagefter.

Morgendans, morgendigt og morgenhyggesnak

Sundhed og Kultur hænger sammen på mange måder, og derfor lægger Folkestuen på Hovedbiblioteket musikanlæg og gulv til en ornli' rask omgang morgendans. Så du får energien op, får et smil på læben og møder på arbejde, i skole eller hvad du nu skal den dag med overskud.

Det hele tager ca. 30 minutter, og i den tid når vi også lige en digteoplæsning eller to og en hyggesnak.

Hvis du foretrækker at Brandon Walshe den og helst vil springe dansen over, er du stadig helt utrolig velkommen til at komme og hænge ud med os. Gør det for dit mentale helbred, og fordi det er dejligt.

Du får med andre ord: En "alt i en"-pakke, hvor du ikke skal have penge op ad lommen.