Spring til indhold

Åbne Værksteder

Udstilling: Omvisning

Gulddysse Kulturgård er en smuk gammel firlænget gård, der er moderniseret og indrettet med veludstyrede værksteder inden for forskellige kunstformer som maleri, glas, keramik, bronze, tekstil, pileflet, papir og sølv/smykkefremstilling.

Til daglig er der kun adgang for kulturgårdens medlemmer, men næste weekend har vi åbent hus, hvor alle er velkomne til at kigge ind, se lokaler og faciliteter og få en snak om, hvordan man selv kan blive medlem. Der kan dog være venteliste og specielle krav for visse værksteder. Se mere herom på www.gulddyssegaard.dk.

Samtidig kan man se sig omkring i gårdens Skulpturhave, der er under udvikling, og som flere af værkstederne har ydet fælles værker til, bl.a. keramikværkstedet med 3 "Totempæle", der symboliserer elementer fra naturen, og pilefletværkstedets helt nye Land Art Kæmpesolsikker, der netop er blevet indviet.

Gulddysse Kulturgård er beliggende nord for Roskilde, lige midt i Gulddysseskoven med fine muligheder for en herlig gåtur.