Spring til indhold

Workshop i qi gong

Motion: Andet motionstilbud

Qi gong består af to ord. Det første ord Qi betyder energi, og det andet ord Gong betyder 'at arbejde med'. Når man træner Qi gong, arbejder man med energien, og det gør man bl.a. ved at opløse spændinger.

Øvelserne i Qi Gong kan hjælpe med, at man bliver mere afspændt, får et roligere åndedræt og kommer i bedre balance.
Qi Gong stammer fra Kina og består af langsomme og rolige bevægelser, som alle kan udføre. Vi skal på denne workshop have fokus på åndedrættet og på at blive afspændte - også selvom et par af bevægelserne godt kan give sved på panden,
Vi træner indendørs, og du skal helst have noget tøj på, som du kan bevæge dig i.