Honne fylder Pumpehuset med soul og synthpop. Den melodistærke engelske duo, der har arbejdet sammen med Khalid, Sam Smith og Arlo Parks, giver koncert i København den 24. februar 2025 med sangene fra deres nye album "Ouch".
Tørster du efter melodiøs og catchy pop med snablen dybt begravet i blåøjet 60'er-soul, 80'ernes glitrende synthpop, moderne R&B og dansabel elektronisk pop, så er Honne svaret på dine bønner.
Makkerparret James Hatcher (producer) og Andy Clutterbuck (sanger og producer) har, siden de i 2016 udsendte den roste debut "Warm on a Cold Night", etableret sig som en af Englands bedste popgrupper, der ligeledes har opnået international succes - i særdeleshed i Sydøstasien, hvor de har modtaget adskillige multiplatinplader for deres albumsalg.
Honnes andet album "Love Me/Love Me Not" udkom i 2018 og konsoliderede både gruppens kommercielle status og sangskrivermæssige klasse. Albummet indeholder gæstebidrag fra Tom Misch, Georgia og Anna of the North, og året efter udsendte Honne en ny version af nummeret "Crying Over You" featuring RM fra K-pop-supergruppen BTS. I 2021 fulgte albumopfølgeren "Let's Just Say the World Ended a Week from Now, What Would You Do?", der bl.a. byder på stjernebestrøget besøg fra Khalid, Sam Smith og Arlo Parks.
Efter nogle års albumpause er Honne nu klar med deres fjerde fuldlængde "Ouch", der netop er udkommet. Udover at være båret af deres velkendte stærke popsensibilitet, sikre producerhænder og Andys lyse vokal er albummet farvet af bagmændenes private liv, hvor børn og ægteskab har skabt en ny ro omkring sang- og tekstskrivningen.
Honne er et rutineret livenavn, der har turneret over hele verden og spillet på prestigefulde festivaler som Coachella og Lollapallooza. Herhjemme har publikum tidligere kunnet opleve deres live-kvaliteter i både Lille og Store VEGA, og nu får danske koncertgængere muligheden igen, når den engelske duo indtager Pumpehuset den 24. februar 2025.