Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Skumringsgudstjeneste. Tema: Venskab

Diverse: Gudstjeneste

Efterårets blade fylder skovene og blæsten suser i træerne. Sådan kan vi også nogle gange føle, at vores venskaber er foranderlige, og at det nogle gange virker som om, at der er storm i dem.

Andre gange kan vi få oplevelser med vores venner, hvor vi føler os beriget og skønheden fra venskabet fylder os med dyb taknemmelighed. Men, hvorfor kan vi ikke leve uden venskaber? Og, hvad gør, at det alligevel kan være svære relationer at have? Kan vi hente inspiration fra kristendommen, hvor Jesus i en alder af +30 havde 12 gode venner? Har du lyst et pusterum mellem arbejde og aftensmad? Et sted til at ånde ud og hvile? Et sted, hvor du kan læne dig ind i fællesskabet med andre, og hvor du må slippe tankerne fri? Velkommen til en kort gudstjeneste, hvor vi i skumringstimen synger sammen, tænder lys, lytter til skøn musik og en kort refleksion.Du kan komme ligesom du er.