Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Valgforsamling

Diverse: Andet

Menighedsrådsvalg - bliv en del af det absolut nærmeste nærdemokrati. Det er ingen hemmelighed, at det er svært at rekruttere medlemmer til bestyrelser. Der gælder også for menighedsrådene.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at gennemsnitsalderen er noget høj i menighedsrådene, og at flere medlemmer gerne vil overlade pladsen til yngre kræfter. Nogle har siddet i menighedsrådet i rigtig mange år. Simpelthen fordi det er sjovt og ret spændende. Som medlem af menighedsrådet er du er med til at bestemme:
Hvad der skal foregå af aktiviteter i og omkring kirken - lige fra børnegudstjenester til sang for ældre. Pilgrimsvandringer, friluftsgudstjenester, meditationsgudstjener samt søndagens gudstjenester. Du er med til at vedtage beslutninger om restaurering af sognets absolut ældste bygning, nemlig kirken. Her er man ofte i dialog med folk fra nationalmuseet og lokale håndværkere, om at finde løsninger. Det er en spændende verden at få indblik i.
Hvad kræves der af mig for at blive menighedsrådsmedlem? Intet andet end at du er medlem af Folkekirken og bor i sognet (eller er sognebåndsløser hertil). Der er ca. 4-5 møder årligt og godt kammeratskab. Nogle medlemmer er meget aktive og stiller op til alt. Andre er mere ophængte i hverdagen, og har ikke tid til så meget udover det. Det er alt sammen helt OK. Menighedsrådene og personalet har også en fælles årlig udflugt/studietur samt en julefrokost. Er du interesseret og vil gerne vide mere? Så mød op til Valgforsamling tirsdag den 17. september kl. 19.30 i Systofte Forsamlingshus (for Nr. Ørslev-Systofte Menighedsråd) eller tirsdag den 17. september kl. 19.00 i Sdr. Kirkeby Kirke (for Sdr. Kirkeby Menighedsråd).