Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Syng i den blå. Fællessang

Diverse: Andet

Fællessang fra Højskolesangbogen. Alle er velkomne, når vi åbner dørene til et af Musikhusets mest populære gratisarrangementer.

Sangglade aarhusianere har i over 30 år samledes én gang om måneden for at synge fra Højskolesangbogen - eller bare den blå .

Højskolesangbogen har gennemgået 19 redigeringer siden 1894 og er Danmarks mest solgte bog. De i alt 601 sange spænder lige fra salmer over traditionelle højskolesange til pop, viser, latin og rock.

Kom og syng med, når vi mødes og deler den danske sangskat.

Dørene til Musikhuset åbner en halv time inden arrangementsstart.

Program

24. aug.
Anne Kraglund og Jesper Gottlieb

Den aarhusianske sangerinde og komponist, Anne Kraglund, har skabt karriere i USA og Japan under kunstnernavnet Annekei. Hun har udgivet seks plader i eget navn og turneret i det meste af verden bla. sammen den amerikanske jazzguitarist Lee Ritenour. Fra at have været bosat i New York, Los Angeles og senest Tokyo, er Anne tilbage i hjembyen Aarhus.

Jesper Gottlieb har skrevet musik til en lang række sange og salmer, hvoraf to er repræsenteret i Højskolesangbogen og flere i Efterskolesangbogen. Hans alsidige musikervirke omfatter både koncerter og indspilninger, primært med egne kompositioner, såvel live som i radio og tv. Han virker desuden som studielektor på Aarhus Universitet og seniorproducent ved Levende Musik i Skolen.

14. sept.
Anne Odgaard Eyermann og Rune Eyermann

Anne Odgård er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun er musiker og korleder ved Virklund Kirke og har derudover et freelancevirke som sanger, sangskriver og foredragsholder.
I 2021 udgav Anne Odgård albummet Sange for to eller flere med melodier til tekster af Ole Sarvig, Inger Christensen, Iben Krogsdal, Mads Mygind og Anne Odgård selv.

Rune Eyermann er uddannet fra Musikvidenskabelig afdeling på Aarhus Universitet. Han er gymnasielærer i fagene musik og samfundsfag ved Tørring gymnasium og trommeslager og pianist i en lang række sammenhænge.

Anne fortæller og synger for. Rune fortæller og akkompagnerer ved flygelet.

12. okt.
Martin Lysholm Hornstrup, sang og klaver
Hans Buhl, bas

30. nov.
Marie Højlund

Medbring egen sangbog

Der er altid rift om Højskolesangbøgerne, tag derfor gerne din egen med.

Arrangementet er støttet af

Støtteforeningen FHH, der har doneret sangbøger til Musikhusets samling af den 19. udgave af Højskolesangbogen.

Spar Nord Fonden, som generøst bakker op om Musikhusets gratis arrangementer.