Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Fur fra "Den blinde Vinkel" m/ kaffepause

Diverse: Ekskursion

Ø-rundtur med bus og blind guideOpsamling Skive - Breum - Fur. Forestil jer det: En blind guide, der kender hver en krog af øen, og en skaldet chauffør, der har styr på det hele.

Sammen sørger de for, at I får en tur fyldt med smuk natur og gode historier. Oplev Limfjordsøen Fur med museumsinspektør John Bertelsen som guide, der tager med i bussen og fortæller om alt det man ser - og mere til!

Nogle mennesker lever et godt liv - på trods af de vilkår livet byder dem.

John er blind, men formår på fremragende og humoristisk vis at få andre til at åbne øjnene, når han viser rundt på øen.

Når busguiden også er museumsinspektør, får du en professionel formidler med stor erfaring som fortæller.

Du får en cocktail, der er blandet af faglig viden og en stor portion jysk lune og underfundighed.

Turen byder på overraskelser, og lattermusklen kommer i brug.

Vi drikker kaffe/te med gammeldaws æblekage på Restaurant Råkilde/Fur Camping.

Der guides på dansk med risiko for lokal dialekt!

Bemærk påstigning:

Kl. 13.00: Kulturcenter Skive
Kl. 13.25: Garagen, Syrenvej 19, Breum
Kl. 13.55: Fur Havn

Kl. 15.30: Kaffepause
Kl. 16.30: Afgang FUR Camping

Kl. 17.45: Forventet hjemskomst (Skive).